Lillebælt, Lillebælt-værftet, skibsbevaringsfonden, john engelbrecht, nordstjernen, fonden for jagten nordstjernen, nordstjernens venner,bevaringsværdigt skib

Jagten Nordstjernen, blev bygget i Middelfart i 1872 af skibsbygger Hans Illum. Nordstjernen er den næst ældste jagt i Danmark, og er på grund af sin historiske betydning blevet erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden. Skibsbevaringsfondens retningslinjer for vedligeholdelse af bevaringsværdige skibe er udgangspunkt for al vedligeholdelse af Nordstjernen.

Nordstjernen har i sin lange levetid gennemgået et meget omfattende reparationsforløb.  Filosoffen John Engelbrecht, der købte Nordstjernen i 2006, har gennemgribende restaureret skibet i samarbejde med frivillige ildsjæle, erfarne skibstømrere og skibssmede fra Lillebælt-Værftet, Lillebælt-Værftets Venneforening og Skibsbevaringsfonden. John Engelbrecht valgte at Nordstjernen skulle indgå i en frivillig fredning med Skibsbevaringsfonden.

I 2009 var Nordstjernen i Ebeltoft på Fregatten Jyllands Værft og fik ny mast, bovspryd, bom og øvrige rundholdter, samt håndsmedede beslag. I 2017 fik Nordstjernen et komplet sæt sejl doneret af Middelfart Industriforening, A.P. Møller Fonden og Dykon, og samme år modtog vi midler fra Velux Fonden til navigation og sikkerhed, og Hempel Fonden donerede midler til maling.

Formålet med Nordstjernen er at dokumentere skibets historie og på alle områder sikre den korrekte vedligeholdelse præcis i henhold til Skibsbevaringsfondens retningslinjer. Endvidere er det formålet at bruge skibet som et fortælle-, udstillings- og event-skib med maritim kulturhistorie, sejlervisdom, poesi og filosofi.

Foreningen Jagten Nordstjernens Venner blev etableret i efteråret 2013, med det formål at vedligeholde og drive skibet. Jagten Nordstjernen blev af John Engelbrecht overdraget til 

I 2022 blev Fonden for Nordstjernen og Venneforeningen enige om at igangsætte en proces, hvor ejerskabet til skibet blev flyttet til Venneforeningen. Processen foregik i tæt samarbejde med Skibsbevaringsfonden. Fonden blev ved samme lejlighed nedlagt.
Ejerskiftet blev endelig gennemført ved årsskiftet 2022/23.

Nordstjernen er hjemmehørende i Middelfart Gammel Havn.